Undervisningsmiljø

Vi har ansvaret for eleverne, og er altid opmærsomme på om de har det godt. Det er en følge af den specielle tillid I forældre viser os når I overdrager ansvaret for jeres børn til os. Vi kan og skal ikke være i jeres sted i forhold til jeres børn, men vi kan gøre det der skal til for at skoledagen og lektierne bliver en god oplevelse for børnene. 

Noget af det vi gør for børnene er af mere formel art og er derfor lettere at beskrive her. Det vigtigste kan ikke sådan lige beskrives her, for hvem kan beskrive mavefornemmelsen af den rette bemærkning på det rette sted. Det er bare noget man som lærer er heldig at gøre engang imellem.

Istedet vil vi her beskrive et par af de velfærds-punkter vi på skolen har valgt at fokusere på de sidste par år.

I foråret 2015 er der lavet APV og undervisningsmiljøundersøgelse. I lærergruppen har der i august og september 2015 været yderligere drøftelser og vurderinger i.f.t. undersøgelserne.

 

Undervisningsmiljøvurdering april 2015

Klasserne fra 1. - 9. har haft mulighed for at melde tilbage på et screeningsskema med følgende emner: 

Ny på skolen 

Klassekammerater og lærere 

Lektier og skolearbejde 

Fysisk arbejdsmiljø 

De yngste elever har ved samtale i klassen givet udtryk for deres ønsker og oplevelse af skolen.  

Fra 4. og op har eleverne selv udfyldt arket. Der er herefter lavet en sammentælling af besvarelserne. Det viste sig hurtigt at dette måtte gøres for hver gruppe (2 klasser der undervises samlet), da problemerne tydeligt fulgte gruppen. 

Klasselæreren følger inden sommerferien op på de forskellige gruppers tilbagemeldinger og finder ud af hvad der skal gøres i de forskellige grupper for at forbedre forholdene. 

  

Resultater: 

1.-3. klasse: 

Her har klasselærerne talt med grupperne ud fra skemaet. De fælles svar er noteret og bearbejdet.  

Generelt er de to grupper godt tilfreds med at gå i skole. grupperne har modtaget flere nye elever det sidste år og det har været en god oplevelse for alle.  

De eneste to punkter der for alvor kan arbejdes med er:  

1 Er I klassekammerater gode til at lægge mærke til hinanden? 

Sv: Ja, men nogle gange ved man ikke hvem man skal lege med. 

2 Opstår der ofte og jævnligt skænderier i klassen? 

Sv: Ikke hos drengene, men hos pigerne indbyrdes. Det går bedre nu.  

 

4.-5. klasse (    elever) : 

Der er tre spørgsmål der markerer sig tydeligt med høj score.  

1 Er der ofte og jævnligt skænderier i klassen? (9) 

2 Er opgaver og lektier nogenlunde lige fordelt mellem fagene i forhold til hvor mange timer du har faget pr. uge.? (9) 

3 Er der ro i klassen så du kan høre og koncentrere dig i timerne? (9) 

1 + 2 er et allerede kendt problem i klassen. Der arbejdes meget med at lave aftaler for at undgå skænderier, især mellem pigerne. Desuden er der en del fokus på den gruppe af drenge der ikke har så let ved at være tålmodige. Drengegruppen er til gengæld bedre til at tage hinanden med i fællesskabet.  

 

6.-7. klasse (22 elever): 

Klassen er en velfungerende enhed med god vilje til at høre på hinanden og tage hensyn.  

Denne klasse svarer negativt på følgende spørgsmål: 

1 Er det nemt at finde ud af hvad nye skal gøre for at falde godt til på skolen? (13/22 

Men samtidigt svarer alle at nye elever bliver hjulpet godt i gang i klassen. Dette tyder derfor på en mindre alvorlig usikkerhed omkring hvad det lige er man kan gøre når der kommer nye til og når der opstår mindre uoverensstemmelser. Der tales med klassen om at vi i fællesskab laver nogle forslag til fælles aktiviteter.  

2 Ved du præcist hvad du skal gøre hvis nogen ikke har det godt med klassen? (16/22) 

Her tales der i foråret om nødvendigheden af at være åben overfor klasselæreren eller gode venner i klassen. Der tales om at åbenhed kan hindre unødige bekymringer og personligt pres.

3 Bruger du tit megen tid på lektier/Får du tit mange lektier for til næste dag? (10/9) 

I samme kategori nævnes også: Er der lektier og krav der ikke kan opfyldes = stressfremkaldende krav? (7/22). 

Der er brug for at tale med klassen om dette og undersøge hvor meget der er dårlig planlægning af lektier, og hvor meget der er reelt dårligt planlagt af lærerne. Der er også en del perfektionister i klassen. Disse skal gøres trygge ved at man godt kan lave sine lektier "nogenlunde" 

 

8.-9. klasse: 

12 besvarelser ud af 12 

Generelt er der en lav negativ score på mange spørgsmål. Men det drejer sig om 1-3 elever. Disse er valgt fra og fokus er lagt på: 

1 Ved du præcis hvad du skal gøre hvis nogen ikke har det godt i klassen?    (9/11)

2 Bruger du tit megen tid på lektier?      (7/11)

3 Er der lektier og krav der ikke kan opfyldes - stressfremkaldende krav?   (5/11)

Endvidere nævner 3 af eleverne at der er problemer med net-adfærd i blandt nogle i klassen. Det bør der tænkes på, da dette ofte kun vedrører en udvalgt gruppe af klassen.  

 

Tidligere undersøgelser:

I efteråret 2012 var det eleverne i 6. og 7. klasse der med hjælp fra naturfagslæreren lavede undersøgelsen.  Her valgte de selv hvad der skulle fokuseres på i undersøgelsen, hvordan der skulle undersøges og sørgede for at få resultatet videregivet til de ansvarlige.

 

Dette er deres rapport:

 

Undervisningsmiljøundersøgelsen i praksis

 

Vi har arbejdet med undervisningsmiljø i vores klasse, 6.-7.klasse, Vi begyndte med selv at diskutere hvordan det var at gå på Tange Kristne Friskole . Derefter gik vi ind i alle klasserne på skolen, for at få deres meninger om hvad de synes der skulle være med i undervisningsmiljøplanen. Vi delte vores klasse i fire grupper, hvor hver gruppe fik en klasse og undersøgte, hvad de mente, der var vigtigt i undervisningsmiljøet. Efter vi fik deres mening, kunne vi sammensætte det med det vi selv havde formuleret, så vi bedre kunne lave en undervisningsmiljøplan dækkende hele skolen.

 

Dette er resultaterne af vores undersøgelser:

 

"0-2. klasse

Børnene i 0.-2. klasse er meget ivrige efter at lære mere. De vil gerne ud i naturen og være aktive med tal og bogstaver. De har lyst til at komme ud i frikvarterne og lege alt fra bålhytten til fangeleg og fodbold.

Det bedste er når man enes og kan lege en god leg. Det er vigtigt at have en god ven som er hjælpsom og hurtigt kan blive gode venner efter et skænderi, det er klassen enige om.

 

Vi har skrevet deres ønsker ned og givet dem til deres klasselærere.  

 

3. klasse

Vi har lavet en undersøgelse i 3. klasse om hvordan en skole skal være.

De siger at i frikvartererne skal man være søde og rare mod sine venner og så skal man lege noget de andre gerne vil lege.

I timerne vil 3. klasse gerne lære noget. De forventer at læreren finder på noget lærerigt, på en sjov måde så hører de bedre efter.

 

Også her har vi skrevet det til lærerne. Vi har understreget at det skal være sjovt at gå i skole.

 

8.-9. klasse mener at:

Lærerne skal respektere eleverne og yde en god undervisning.

Det er til gengæld elevens eget ansvar at følge med i timen.

8. og 9. kl. har nogle ønsker som vi videregiver til skolens ledelse og til elevrådet. "

 

Ligeledes tages der blandt lærerne også løbende stilling til elevernes udvikling og indbyrdes forhold. Ên gang pr. måned er der tid til at diskutere eleverne og rådgive hinanden i forhold til eleverne og dagligdagen. Men langt hen ad vejen foregår arbejdet med eleverne til daglig i pauser eller som en del af forberedelsen til de kommende dage.

 

Skolen har også i 2007 udarbejdet en plan for indsats mod mobning. Den kan i den nedenstående form ikke stå alene, men er helt afhængig af det tidligere nævnte daglige samarbejde.

 

Forebyggelse af mobning på friskolen

Indledning

Definition: At mobbe indebærer fysisk eller psykisk vold mod en anden person. Forebyggelse og modvirkning af mobning ligger umiddelbart som en forpligtelse i det daglige pædagogiske arbejde. Forpligtelsen påhviler eleven, forældre og medarbejdere. Klasselæreren har en vigtig funktion ved at medvirke til, at eleverne i gruppen arbejder på at få en social forståelse og respekt for den enkelte.

Handleplan

Niveau 1 Den enkelte medarbejder tager initiativ til at undersøge og løse konflikter mellem elever.

 

Niveau 2 Klasselæreren inddrages og har til opgave at undersøge problemets karakter gennem samtale med de involverede elever.

Pågældende elevforældre kan orienteres (dette beror på en konkret vurdering).

Klasselæreren (evt. i samråd med skolelederen) tager stilling til om problemer skal drøftes på klassen/gruppen.

Skolelederen orienteres om sagens karakter.

 

Niveau 3 Problemet har sådant et omfang, at der afholdes et møde mellem de involverede elever og deres forældre enten som et fælles møde, hvor sagen belyses eller som møder med de enkelte forældre.

Herefter træffes forpligtende beslutninger for alle parter.

 

Niveau 4 Problemet vurderes at have sådan en karakter, at der skal iværksættes pædagogiske foranstaltninger.

Skolelederen medvirker sammen med klasselæreren til at beslutningerne bliver effektueret.

I sidste instans kan det indebære en bortvisning fra skolen i en kortere periode eller for altid.

 


Tange Kristne Friskole - Husbondvej 39, 8850 Bjerringbro - DK - 86 65 92 11 - tange.kristne.friskole.761012@skolekom.dk

 

Tange Kristne Friskole   
Nærhed og nærvær