Tange Kristne Friskole   
Nærhed og nærvær
 

En del af det at undervise er at kigge tilbage og se om det vi gør virker. Opnår vi det vi håber sammen med eleverne, bliver de klogere og udvikler de sig som vi ønsker det for dem? Jævnligt i løbet af året drøfter vi om vores undervisning er god nok og om der er nye ideer der er bedre. Vi lytter også når forældre og elever melder tilbage med ris og ros.

Evaluering af skoleåret 2016/17

Fokuspunkter

Skolens egen evalueringsplan og resultater af evalueringen af skoleåret 2016/17 er delt op i tre hovedpunkter – lederskifte, undervisning og en sammenfatning.

Lederskifte

Den første januar 2017 skete der et skolelederskifte, og det har på et overordnet plan været et mål, at dette skolelederskifte skulle ske så gnidningsfrit som muligt. For at bevare så meget viden i organisation som muligt samt for at lette overgangen for den nye leder, har den afgående skoleleder bistået med sparring i en periode. Samtidig er der i løbet af det første halvår efter skolelederskiftet sket en uddelegering af opgaver, hvor skolens personale ansvarligt har påtaget sig nye delfunktioner. Og endelig har der fra ledelsens side har været fokus på at kommunikere bevæggrunde for de ændringer, der naturligt sker i organisationen ved et lederskifte, ud i personaleflokken.

Undervisning

En række overskrifter rammer skoleårets fokuspunkter ind, idet der har været fokus på inklusion, medier i undervisningen, naturdimensionen, kreativitet, anerkendelse, elevråd og en succesfuld overgang fra børnehave til skole.

Inklusion

I skoleårets løb har der været en vekselvirkning mellem støtte på klassen og ekstratimer for de elever, der har brug for et ekstra løft. Således har alle hold haft en ekstra ugentlig lektion i dansk i forhold til forrige skoleår. Nogle årgange har haft en lektion med benævnelsen superdansk, hvor elever med et særligt behov for støtte i dansk har fulgt en intensiv undervisning målrettet netop dem.

Sideløbende med dette har læsevejlederen anvendt diagnostiske prøver til at afdække elevernes behov i dansk, hvorefter disse elever har fået intensiv undervisning i læse- og stavestrategier to gange om ugen.

Medier i undervisningen

I kraft af lærerstabens høje it-faglige niveau er der også blevet undervist i og med medier som en naturlig del af skolehverdagen. Det er således en integreret arbejdsmåde for eleverne at bruge elektroniske platforme for kommunikation af undervisningsindhold, forholde sig åbent og kritisk til medier samt at producere film i undervisningen som en måde at dokumentere og formidle erhvervet viden på.

Naturdimensionen

Naturdimensionen spiller en stigende rolle på skolen. Alle elever løber en tur i skoven to morgener om ugen, alle elever er ude på skolens store naturgrund i alle pauser og endelig arbejdes der med, at eleverne bevidstgøres om at forvalte naturen og skolens nærmiljø på en ansvarlig måde. Dette forvalteransvar arbejdes der med at styrke ved, at klasserne hver uge på skift indsamler skrald i nærområdet og undervises i affaldssortering. Endelig etableres der i foråret 2017 en lille skolehave, hvor eleverne som en del af undervisningen i natur/teknik og naturfag etablerer en lille have, som de selv passer – sådan at dette praktiske arbejde indgår i et samspil med den teoretiske undervisning i faget.

Kreativitet i undervisningen

Der arbejdes på mange måder med kreativiteten i undervisningen. Det gælder bl.a. i ugerne op til skolens forårsfest, hvor alle klasserne på hver deres måde arbejder med at bidrage med forskellige kreative indslag til aftenen – det være sig skuespil, kortere dramatiseringer, flash mob, sange, velkomst og andre indslag. Det gælder også i den daglige undervisning – både når eleverne undervises i forskellige klassiske værkstedsfag som madkundskab, musik, håndværk og design samt billedkunst – og når der arbejdes med tværfaglige æstetiske læreprocesser, hvor eleverne selv er med til at skabe betydning i den læreproces, de er en del af. Det kan f.eks. være, når en klasse laver et projekt, hvor eleverne tapper birkesaft i løbet af foråret, taler om processen og dokumenterer den, inden de til sidst laver en række slides, hvor de fortæller om arbejdsgange og resultater – sådan som det skete her i det tidlige forår.

Anerkendelse

Børn er forskellige, og det værdsættes på friskolen. Særligt blandt de yngre årgange er der arbejdet målrettet med at anerkende hinanden for at være dem, de er. Det sker, både når der i en klasse arbejdes bevidst med at synliggøre de følelser, de enkelte børn går ind til undervisningen med – og at det er ok, at have disse forskellige følelser – og det sker også, når der i en anden klasse arbejdes med at rumme andres anderledes adfærd og inkludere alle i fællesskabende lege. Et tredje tegn på dette er skolens ensomhedsbænk, hvor elever, der føler sig ensomme, kan sætte sig, hvis de vil signalere dette og måske vente på, at en anden ensom elev eller en lærer kommer og sætter sig ved siden af dem.

Elevråd

Skolens elevråd drøfter elevernes ønsker på et ugentligt møde. Her bliver der også diskuteret, hvilke initiativer elevrådet skal tage for at fremme det, rådet beslutter. Elevrådets fokus har ikke alene været at skabe værdi for skolens elever, men også for den omverden, der omgiver skolen. Således har elevrådet gennem arbejdet med at lave en skolebod skabt et økonomisk overskud, som det har valgt at donere til hospitalsklovnene på Regionshospitalet i Viborg.

Overgang fra børnehave til skole

Det har også været et mål i dette skoleår at skabe en succesfuld overgang fra skolens børnehave til skolen. Det er bl.a. sket gennem sfo’ens og børnehavens uformelle eftermiddagsaktiviteter sammen, og det sker i løbet af forsommeren gennem en række besøgsdage, hvor de kommende 0. klasser er på besøg på skolen, hvor de prøver at få en række skoledage for at blive trygge ved den hverdag, der venter dem efter sommerferien.

Sammenfatning

Det er sammenfattende medarbejdernes og ledelsens evaluering, at skolen understøtter elevernes forståelse af det at leve i et demokratisk samfund samt lærer dem at blive en aktiv og ansvarlig del af et demokrati.

Denne selvevaluering sammenholdt med den tilsynsførendes erklæring og resultater fra FP (Folkeskolens Prøver) – begge kan findes her på hjemmesiden – understreger endvidere den vurdering, at friskolen fuldt ud er på niveau med eller over folkeskolen på de enkelte klassetrin og i forhold til kompetencemålene efter 9. klassetrin.

 

April 2017         Skoleleder Jens Kristian Lund Jensen

 

Evaluering af skoleåret 2015 / 2016

Fokuspunkter

Arrangementer

Lejrskoler og andre ture ”ud af huset” har fokus været på et godt fagligt indhold (herunder virksomhedsbesøg) og de sociale aspekter mellem eleverne i forhold til det at indgå i et fællesskab under andre forudsætninger end den kendte ramme på friskolen.

Temaugen (Rend og hop) har ligeledes haft fokus på disse elementer, hvilket også gælder arrangementer, hvor forældrene er medinddraget (jul, forårsfest og årsafslutning)

Børnehaven Tangelopperne

Etableringen af børnehaven Tangelopperne i friskolens regi har givet nye vinkler og nye muligheder for relationer mellem de yngste elever og børnehavebørnene. Det har været og er fortsat positivt med en daginstitution i relation til friskolen.

Undervisning

Nye vinkler på prøveformerne (FP9 / eksempelvis ny naturfagsprøve) giver ligeledes nye aspekter på den daglige undervisning.

Det samme gør inddragelsen af IT i undervisningen i relation til elevernes muligheder for at dele på forskellige platforme og det at kunne ”læse med” og kommentere hinandens tekster af forskellige slags.

På de pædagogiske møder har der fortsat været fokus på læringsmålstyret undervisning (danskfaget som et eksempel). Ligeledes vil hovedoverskriften ”Hvad er god undervisning” være styrende for drøftelserne og arbejdet i skoleåret 2016/2017. Herunder arbejdes der med relationsniveauer mellem ledelse-lærer, lærer-lærer, lærer-elev og elev-elev i forhold til ”feed-back” på undervisningen, og hvordan det er muligt at se tegn på læring.

Friskolens tilsynsførende har løbende været inddraget i drøftelser af, hvordan den tilsynsførende kan bidrage konstruktivt til positive ændringer i undervisningen.

Den mere ”almindelige” undervisning har været brudt af aktivitets- og temadage. De positive erfaringer herfra er dels muligheden for, at en klasse/gruppe kan arbejde mere intensivt med et tema nogle dage (se ovenfor)

Specialundervisningen

I skoleåret har undervisningen været en vekselvirkning mellem støtte på klassen (inklusion) og ekstratimer som hold eller for enkelte elever.

Læsevejlederens fokus er fortsat på brugen af diagnostiske prøver til at afdække elevernes stærke og mindre stærke sider.

Sammenfatning

På baggrund af samtaler med forældre, evaluering og erklæring fra tilsynsførende (se denne) samt medarbejdernes egen evaluering, er det ledelsens vurdering, at friskolens samlede virksomhed mindst svarer til folkeskolen på de enkelte klassetrin og til kompetencemål efter 9. klassetrin, og at friskolens samlede virke understøtter eleverne forståelse af det at leve i et demokratisk samfund og betydningen af aktivt at være en del at et sådant samfund.

Evaluering af skoleåret 2014/2015

Skoleåret har stået i 25-jubilæumsårets tegn med en festlig markering i starten af skoleåret. Den gode stemning herfra har også præget mange andre aktiviteter i løbet af året. Det drejer sig om lejrskoleture til København, Odense og Berlin samt andre ture " ud af huset" med forskelligt indhold og destinationer. Det gælder også øvrige arrangementer med forældrene eksempelvis ved juletid, forårsfesten og årsafslutningen. Temadagene "at være anderledes" havde fokus på tværfaglighed og for de ældste elevers vedkommende var mange faglige elementer fra projekt-arbejdsformen.

På medarbejdersiden har fokus været på følgende områder( ugentlige pædagogiske møder):

IT - implementering af Office 365 med efterfølgende didaktiske drøftelser

Klasseledelse *

Morgensamling / rammer for forkyndelse

Læringsmålstyret undervisning (i relation til folkeskolereform)*

Elevforudsætninger *

* til disse temaer har ekstern fagperson og friskolens tilsynsførende været inddraget i konstruk-tive drøftelser. Temaerne vil indgå i den fortsatte pædagogiske og faglige drøftelse med henblik på at tilrettelægge friskolens daglige virke i et samspil mellem de gode erfaringer og at lade sig udfordre af nye.

Det er medarbejdernes og ledelsens vurdering ,at friskolens samlede virksomhed står mål med, hvad det almindeligvis kræves i folkeskolen. For yderligere uddydning henvises til tilsynsføren-des erklæring ved skolekredsmødet i maj / juni måned i skoleåret.

Evaluering skoleåret 2013/2014

Fokuspunkter

På medarbejdersiden har arbejdet med den nye arbejdstidsaftale været et hovedtema. Vi har drøftet mange forskellige facetter med henblik på en fælles forståelse af rammen for arbejdet. Det har været en god proces, som nu er forudsætningen for det fortsatte arbejde.

Ud over de punkter som er nævnt nedenfor(tidligere års evalueringer), er det vores vurdering, at eleverne har flyttet sig positivt i forhold til både det faglige niveau og til den sociale dimension. I skoleåret har "pigehygge" for elever i de yngste årgange bidraget til at opbygge gode sociale relationer.

Generelt er vurderingen, at elevernes positive engagement i løbet af skoleåret og konstruktive respons på den tilrettelagte undervisning har givet gode resultater for den enkelte elev og for forståelsen af, at eleverne indgår i et socialt fællesskab.

Der henvises i øvrigt til tilsynsførendes rapport.

Friskolen tilbyder igen undervisning på 9. klassetrin fra august 2014.

 

Evaluering skoleåret 2012/2013

Fokuspunkter

9. klasse

Undervisningen i 9. klasse har naturligt nok været et fokuspunkt, da der var første gang i friskolens historie, at vi har haft undervisning på dette klassetrin. Drøftelserne på lærer-rådsmøder og pædagogiske eftermiddage har været om det faglige indhold, organiseringen af undervisningen og de afsluttende prøver. Vi har fået nogle gode og positive erfaringer, som der bygges videre på, når der næste gang oprettes en 9. klasse – formodentlig til skoleåret 2014/2015.

Et andet fokuspunkt har været IT i undervisningen, herunder elevernes brug af egne bærbare PC `er på 8. og 9. klassetrin. Friskolens trådløse netværk er blevet opgraderet således, at eleverne kan benytte forskellige platforme i undervisningen. Sideløbende er forholdet mellem pædagogiske / faglige vinkler og brugen af IT blevet drøftet. Ledetråden er fortsat, at IT skal understøtte de pædagogiske- og faglige overvejelser.

På pædagogiske eftermiddage har lærerne drøftet det grundlæggende forhold mellem undervisning og undervisningens kvalitet. I det fremadrettede arbejde vil fokus være rettet mod at ”kigge efter”, hvordan kvaliteten i undervisningen konkret er synlig, kan beskrives og er en del af elevens bagage som opfyldelse af målene for undervisningen(se evt. eksempler under menupunktet Klasser). Endvidere er temaer fra LP-modellen blevet inddraget i de pædagogiske drøftelser i forhold til i praksis at kunne beskrive og præcisere de faglige- og pædagogiske udfordringer.

Herudover er der aftalt en "medvandrerordning" således, at lærerne kan aftale at være "buffer" for hinanden i forhold til vanskeligere problemstillinger af pædagogisk karakter.

Friskolens tilsynsførende har løbende været inddraget i drøftelser af, hvordan den tilsynsførende kan bidrage konstruktivt til positive ændringer i undervisningen.

Specialundervisningen

I skoleåret har undervisningen været en vekselvirkning mellem støtte på klassen, ekstratimer, enkeltundervisning(matematik 6.kl.) og for nogle elever har der periodevis været holddannelse under hensyntagen til de faglige udfordringer. Der har været mulighed for holddannelser hele året i 4.-5.kl. (dansk) og 8.-9.kl (engelsk).

Læsevejlederens fokus er fortsat på brugen af diagnostiske prøver til at afdække elevernes stærke og mindre stærke sider.

Undervisning og organisering af undervisningen

Den mere ”almindelige” undervisning har været brudt af aktivitets- og temadage. De positive erfaringer herfra er dels muligheden for, at en klasse/gruppe kan arbejde mere intensivt med et tema nogle dage, og dels at hele elevholdet oplever at arbejde på tværs af flere årgange f.eks. under temaet ”engelske dage”.

I skoleåret 2012/13 har vi fortsat tyskundervisning på 6.klassetrin. Erfaringerne herfra er fortsat positive således, at der tilbydes tyskundervisning på 6. klassetrin fremadrettet.

Sammenfatning

På baggrund af samtaler med forældre, evaluering og erklæring fra tilsynsførende (se denne) samt medarbejdernes egen evaluering, er det ledelsens vurdering, at friskolens samlede virksomhed mindst svarer til folkeskolen på de enkelte klassetrin og til slutmål efter 8.klassetrin(fra skoleåret 2012/2013 bliver det 9. klassetrin).

 

 

Evaluering af skoleåret 2011/2012

Fokuspunkter

Børnestavningen er fortsat et fokuspunkt i begynderundervisningen i dansk (0.kl.-2.kl.). Brugen af Smart Board i undervisningen er et fokuspunkt i forhold til kollegial vidensdeling. Der er nu anskaffet tavler, som dækker undervisningen i 0.-9.kl. (5 klasselokaler). Ud over de faciliteter, som programmet umiddelbart giver adgang til, er der fortsat positive erfaringer med den direkte netadgang, som opkoblingen i de enkelte klasser giver til relevante informationer og nye vinkler på undervisningen herunder netbaserede undervisningsmaterialer/forløb.

 På pædagogiske eftermiddage har lærerne drøftet det grundlæggende forhold mellem undervisning og undervisningens kvalitet. I det fremadrettede arbejde vil fokus være rettet mod at ”kigge efter”, hvordan kvaliteten i undervisningen konkret er synlig, kan beskrives og er en del af elevens bagage som opfyldelse af målene for undervisningen(se evt. eksempler under menupunktet Klasser).

 I skoleåret har medarbejderne haft et stort fokus på forberedelse af friskolens udvidelse med 9. klassetrin fra  august 2012. Gennemgående temaer har været samlæsning af  to klassetrin og undervisningsdifferentiering under hensyntagen til den faglige spredning på et klassetrin set i forhold til opfyldelsen af slutmålene for undervisningen.

 Ligeledes har friskolens tilsynsførende løbende været inddraget i drøftelser af, hvordan den tilsynsførende kan bidrage konstruktivt til positive ændringer i undervisningen.

Specialundervisningen

I skoleåret har undervisningen været en vekselvirkning mellem støtte på klassen, ekstratimer, enkeltundervisning(matematik 6.kl.) og periodevis holddannelse under hensyntagen til de faglige udfordringer. Der har været mulighed for holddannelser hele året i 4.-5.kl. (dansk) og 7.-8.kl (engelsk).

 Læsevejlederens fokus er fortsat på brugen af diagnostiske prøver til at afdække elevernes stærke og mindre stærke sider.

Undervisning og organisering af undervisningen

Den mere ”almindelige” undervisning har været brudt af klasselærerdage og emneuger. De positive erfaringer herfra er dels muligheden for, at en klasse/gruppe kan arbejde mere intensivt med et tema nogle dage, og dels at hele elevholdet oplever at arbejde på tværs af alle årgange f.eks. i emneugen ”Motion på den federe måde”.

I skoleåret 2011/12 har vi forsøgsvis begyndt tyskundervisningen på 6.klassetrin. Erfaringen herfra videreføres således, at der tilbydes tyskundervisning på 6. klassetrin fremadrettet.

Sammenfatning

På baggrund af samtaler med forældre, evaluering og erklæring fra tilsynsførende (se denne) samt medarbejdernes egen evaluering, er det ledelsens vurdering, at friskolens samlede virksomhed mindst svarer til folkeskolen på de enkelte klassetrin og til slutmål efter 8.klassetrin(fra skoleåret 2012/2013 bliver det 9. klassetrin).

 

Evaluering af skoleåret 2010/2011

Fokuspunkter

Børnestavningen er fortsat et fokuspunkt i begynderundervisningen i dansk (0.kl.-2.kl.). Brugen af Smart Board i undervisningen har ligeledes været drøftet på under punktet ”pædagogisk øjeblik”* på lærermøderne. Der er nu anskaffet tavler, som dækker undervisningen i 1.-8.kl. (4 klasselokaler). Ud over de faciliteter, som programmet umiddelbart giver adgang til, er der fortsat positive erfaringer med den direkte netadgang, som opkoblingen i de enkelte klasser giver til relevante informationer og nye vinkler på undervisningen herunder netbaserede undervisningsmaterialer/forløb.
 
På pædagogiske eftermiddage har lærerne drøftet det grundlæggende forhold mellem undervisning og læring.
 
Første fokuspunkt var anerkendende pædagogik, som blev belyst af ekstern instruktør. Herefter har lærergruppen drøftet og drøfter fortsat anerkendende vinkler på undervisningen. Under punktet ”pædagogisk øjeblik”* gives løbende praktiske eksempler på, hvordan den enkelte medarbejder oplever værdien af disse vinkler i samværet med eleverne. I skoleåret 2011/12 fortsættes vurderingen af anerkendende pædagogiske vinkler på undervisningen.
 
Andet fokuspunkt har været ”kooperativ læring”. Første del var en fælles kursuseftermiddag med andre lokale friskoler. Herefter har lærergruppen drøftet og vurderet på de grundlæg-gende ideer i denne tilgang til undervisningen. Der er enighed om at vælge en tilrettet form, som afpasses elevgruppen og lærernes brug af denne tilgang til undervisningen. Der vil frem-adrettet blive arbejdet med, hvordan eleverne i højere grad kan inddrages i tilrettelægningen af undervisningen.
 
Ligeledes har friskolens tilsynsførende løbende været inddraget i drøftelser af, hvordan den tilsynsførende kan bidrage konstruktivt til positive ændringer i undervisningen.
 
Specialundervisningen
I skoleåret har undervisningen været en vekselvirkning mellem støtte på klassen, ekstratimer og periodevis holddannelse under hensyntagen til de faglige udfordringer. Der har været mulighed for holddannelser i 3.-4.kl. (dansk) og 7.-8.kl (dansk). For 3.-4.kl. vedkommende har holddannelsen stort set været gældende hele året, hvorimod holddannelsen har været mere i perioder i 7.-8.kl.
 En medarbejder har deltaget i læsevejlederkursus. Dette har givet et øget fokus på brugen af diagnostiske prøver til at afdække elevernes stærke og mindre stærke sider.
 
Undervisning og organisering af undervisningen
På baggrund af lejrskoleophold og andre ture for grupper af elever har der været positive erfaringer med at lave temaundervisning for de tilbageværende elever på friskolen. Disse erfaringer vil blive inddraget fremadrettet i tilrettelægningen af klasselærerdage og emneuger. 
 
I skoleåret 2011/12 vil tyskundervisningen begynde på 6. klassetrin.
 
Sammenfatning
På baggrund af samtaler med forældre, evaluering og erklæring fra tilsynsførende (se denne) samt medarbejdernes egen evaluering, er det ledelsens vurdering, at friskolens samlede virksomhed mindst svarer til folkeskolen på de enkelte klassetrin og til slutmål efter 8.klassetrin.  

Evaluering af skoleåret 2009/2010

 Specialundervisningen

I skoleåret har undervisningen været en vekselvirkning mellem støtte på klassen, ekstratimer og periodevis holddannelse under hensyntagen til de faglige udfordringer.

Med baggrund i disse erfaringer tilrettelægges undervisningen i det kommende skoleår således, at undervisningen på 3.- 4.klassetrin samt 7.-8.klassetrin giver mulighed for holddannelse og dermed parallelforløb i bl.a. danskundervisningen. Øvrig undervisning gives  som støtte- eller ekstra lektioner.

Endvidere har der været fokus på brugen af diagnostiske prøver til at afdække elevernes stærke og mindre stærke sider.

Fokuspunkter

Børnestavningen er fortsat et fokuspunkt i begynderundervisningen i dansk (0.kl.-2.kl.).

I forlængelse af erfaringer fra sidste skoleår har brugen af Smart Board i undervisningen været et fokuspunkt på pædagogiske eftermiddage og i den daglige undervisning. Der er nu anskaf-fet tavler, som dækker undervisningen i 1.-8.kl. (4 klasselokaler). Ud over de faciliteter, som programmet umiddelbart giver adgang til, har der været mange positive erfaringer med den direkte netadgang, som opkoblingen i de enkelte klasser giver til relevante informationer og nye vinkler på undervisningen herunder netbaserede undervisningsmaterialer/forløb.

På pædagogiske eftermiddage har lærerne drøftet det grundlæggende forhold mellem undervisning og læring. Det er vigtigt, at være opmærksomt på dette forhold i den daglige undervisning, således at undervisningen tilrettelægges og evalueres i forhold hertil.

Ligeledes har friskolens tilsynsførende været inddraget i drøftelser af, hvordan den tilsynsførende kan bidrage konstruktivt til positive ændringer i undervisningen.

Elevernes sociale liv og undervisningmiljø

Der henvises til evalueringen skoleåret 2008/2009 (se nedenfor).

Der er planlagt et øget fokus på AKT-funktionen til det kommende skoleår med bl.a. en mere principiel drøftelse af temaet på en pædagogisk eftermiddag i efteråret.

En elevkommentar illustrerer godt dette tema: ” … man må godt lave fejl ..” (sagt af en ny elev, som dermed understreger den grundlæggende accept af, at den enkelte elev skal kunne   bidrage til den fælles samtale/drøftelse i tillid til, at der er plads til nogle ”skæverter” uden at det ændrer på det sociale klima i klassen). 

Sammenfatning

På baggrund af samtaler med forældre, evaluering og erklæring fra tilsynsførende samt medarbejdernes egen evaluering, er det ledelsens vurdering, at friskolens samlede virksomhed mindst svarer til folkeskolen på de enkelte klassetrin og til slutmål efter 8.klassetrin.  

 

 

Evaluering af skoleåret 2008-2009

Børnestavning

I de sidste 2 år har der været arbejdet med børnestavning i børnehaveklassen og begynder-undervisningen i dansk. Disse erfaringer har været forudsætningen for at danskundervisningen i 1.klasse i skoleåret 2008/2009 har været planlagt ud fra denne tilgang til begynderundervisningen.

Ligeledes har materialevalget haft dette udgangspunkt.

Der arbejdes videre med disse gode erfaringer fra børnestavningen i begynderundervisningen (0.kl. til 2.kl.)

 

Specialundervisning.

5 elever i 5. og 6. klasse har en periode i skoleåret haft værkstedsundervisning i dansk.

Eleverne har arbejdet i 5 forskellige værksteder. De har læst højt, læst indenad for sig selv, løst en skriftlig opgave samt arbejdet i 2 forskellige staveords-værksteder på pc.

Eleverne har haft et målrettet kursus m.h.p. at især stave- og skriveundervisningen tilgodeses. 

Læse- og skriveundervisningen kan gribes an på mange måder. Med et værkstedsforløb kan forskellige strategier anvendes så alle elever finder den bedste måde at lære tingene på. Der skabes endvidere afveksling i timerne, så eleverne oplever små overskuelige opgaver der hele tiden veksler.

 

I perioder har vi også satset på oplevelsen ved spændende læsning. Vi lånte bøger hjem om gys og gru, teenageres hverdag, sciencefiction og alt muligt andet som er spændende når man er 11-13 år. Alle bøgerne passede i sværhedsgrad til den enkelte elev så læseprocessen blev mere ubesværet, flydende og automatisk.

 

Erfaringerne med specialundervisningen i skoleåret 2008/2009 videreføres og udbygges i skoleåret 2009/2010.

 

Elevernes sociale liv og undervisningsmiljø

En skole arbejder altid med at skabe gode fysiske og psykiske forhold for eleverne og vi forsøger at gøre lidt ekstra for at eleverne føler sig set og hørt. I år har vi bl.a. ladet eleverne selv planlægge og styre undersøgelsen af deres undervisningsmiljø. Det er 5.-6, klasse der har arbejdet til fordel for alle skolens elever. De har lavet spørgeundersøgelser i de andre klasser, lavet optrin for at sætte kammeratskabet i fokus og været på besøg i alle klasser for at tale med klasserne hver for sig. Til slut har de sorteret svarene og sendt dem videre til klasselærere, skolens ledelse og elevrådet – de instanser der kan gøre noget ved elevernes ønsker.

Nu, 6 måneder efter undersøgelsen, er der allerede gjort brug af deres undersøgelse, og bl.a. toiletterne har fået ventilatorer installeret så de er rarere at bruge. Elevrådet arbejder også videre med ideer indsamlet under undersøgelsen.

 

Et andet fokuspunkt i år er elevernes naturlige opdeling i mindre grupper. Vi kan ikke forvente at ”alle leger med alle” i frikvartererne, men vi kan, som voksne med ansvar for eleverne, sørge for at alle har kontakt til andre og at alle kan være trygge i skolen. At eleverne finder sammen i mindre grupper er ikke negativt. Mindre grupper giver også mulighed for at dyrke relationer i mikro-netværk med tættere personlige kontakter. 

 

En del af den fælles indsats for eleverne er flot blevet klaret af elevrådet. De har besluttet at der skal være en frugtbod på skolen – og de har trofast passet den 2-3 dage om ugen fra september til sommerferien.

 

Sammenfatning

På baggrund af medarbejdernes egen evaluering, samtaler med forældre og  friskolens tilsynsførende er det medarbejdernes og ledelsens vurdering, at friskolens samlede virksomhed mindst svarer til niveauet i folkeskolen på de enkelte klassetrin og med slutmål efter 8.klassetrin. Se endvidere fokuspunkter i skoleår.

 
Evalueringsplan for undervisningen på Tange Kristne Friskole
 
Følgende elementer indgår:
 
Lærerens evaluering af undervisning:
-           løbende efter lektionerne
-        løbende efter et undervisningsforløb
-         løbende samtaler med eleverne
-       skriftlige bemærkninger til elevens skriftlige opgaver
 
Lærerens evaluering af undervisningen i forhold til del- og slutmål:
-        undervisningens faglige elementer vurderes løbende
-         samlet vurdering ved skoleårets afslutning
 
Evaluering sammen med elever og forældre:
     -    ved elev-lærersamtale
-        ved elev- og forældresamtaler
       fra 5.-8.klassetrin deltager eleven i samtalerne
-         standpunktsbedømmelse i 8.klasse
 
Vurdering af friskolens samlede virksomhed:
-         eksternt tilsyn – tilsynsførendes besøg på skolen / erklæring overfor
      forældrekredsen (se hjemmeside)
-     lærerens samlede vurdering se pkt. 1, 2 og 3
-         undervisningsmiljø / fysisk, psykisk og socialt *
-      medarbejdernes arbejdsmiljø*
-         forældrenes vurdering af friskolens virksomhed
     * løbende vurdering med revision hvert tredje år.
 
Opfølgning på evalueringen:
Konkrete tiltag beskrives / opfølgning med fastsættelse af dato (naturligt ved skoleårets afslutning)

Tange Kristne Friskole - Husbondvej 39, 8850 Bjerringbro - DK - 86 65 92 11 - tange.kristne.friskole.761012@skolekom.dk

 

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk