Evaluering

Hvert år skal vi evaluere os selv. Hvad vil vi forsøge at forbedre, og hvordan er det gået med vores mål fra sidste år?

Se de sidste tre års evaluteringer her:

 

Evaluering og opfølgningsplan for Tange Kristne Friskole skoleårene 2018-20

Her evaluerer vi som skole selv, om den enkelte elev tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der følger de fastsatte mål, samt om undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Evalueringen af skoleåret 2018/19 er fremadrettet og har afgørende betydning for de pædagogiske tiltag i skoleåret 2019/20, der også er beskrevet nederst i dokumentet.

Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 2018/19

Evaluering af hvorvidt skolens undervisning lever op til indholdet af læseplanerne
• Med henvisning til den pædagogiske tilsynsførendes tilsynsrapport for skoleåret 2018/19 konkluderer vi, at skolens undervisning fuldt ud lever op til indholdet af læseplanerne

• Som skoleledelse har vi dog evalueret, at evalueringsdelen i de enkelte undervisningsforløb i de enkelte fag fylder for lidt og bør styrkes i det kommende skoleår. Evaluering af om skolens undervisning i de enkelte fag og fagområder udgør den ønskede sammenhæng for eleverne på de enkelte klassetrin På baggrund af lærernes samlede evaluering og skolelederens observationer vurderes det, at der er sammenhæng mellem fagene. Dette sikres bl.a. igennem: • Lærerne tænker altid tværfaglighed og perspektiveringer til verden uden for faget ind i deres fagundervisning

• En årlig temauge - i dette skoleår var det bæredygtighedsugen, hvor eleverne var sammen i aldersintegrerede grupper og afslutningsvis evaluerede ugen ved at vise/prøve hinandens værksteder og kommentere på disse

• En årlig festuge, hvor alle klasser både i selv festugen og ugerne op til arbejdede i fælles proces med at skabe en forestilling, hvortil de havde lavet rekvisitter, arbejdet med kostumer, øvet oplæsning, drama, sang og skuespil. Det hele mundede ud i en fælles forårsfest for alle skolens elever, forældre og bedsteforældre, hvor eleverne kunne vise deres skuespil, sange og performances frem

• En årlig motionsdag med fokus på bevægelse og fællesskab på tværs af klasser

• En årlig fælles juleklippedag, hvor alle elever udsmykker klassen og skolen

• En årlig fastelavnsdag, hvor alle elever arbejder med deres egen udklædning op til dagen og deltager i en fælles fastelavnsfejring med at slå katten af tønden

.• En ugentlig mentorlektion fra efterårsferien til påskeferien, hvor hver eneste elev på skolen har en fast mentor/mente fra en af de andre klasser, og hvor man i mentorpar og nogle gange lidt større grupper kaldet mentorfamilier arbejder med pier-to-pier-learning, hvor elever lærer af hinanden. Her er der blevet arbejdet med faglige og tværfaglige emner under guidning af en lærer, og elevernes evaluering af dette er, at det har været sjovt og udbytterigt

• Flere årlige klasselærerdage, hvor lærerne kan samle op og skabe sammenhæng i det, der er lært i de enkelte fag og fagrækker i den forgangne periode. Lærernes evaluering er, at det er en succes

• Som ledelse har vi evalueret, at vi savner et større fokus på sang, musik og bevægelse i undervisningen, da vi mener, det kan styrke undervisningens alsidighed, sammenhæng til verden udenfor, læring, personlige og fællesskabsmæssige udvikling samt sammenhængen til skolens værdigrundlag.

Evaluering af udvikling af fagenes indhold
• Der har været et særligt fokus på læsning også i dette skoleår. Den tilsynsførendes konklusion i tilsynsrapporten for skoleåret 2018/19 er, at læseindsatsen er blevet honoreret set ud fra resultatet af afgangsprøverne i retskrivning og læsning, men at der stadig skal arbejdes lidt på den mundtlige dimension i danskundervisningen.

• I forhold til undervisning i SSF-emnet (sundhed- og seksualundervisning og familiekundskab) er vi efter en stor national undersøgelse i efteråret 2018 som ledelse blevet opmærksomme på, at vi ikke helt lever op til dette emnes mål og læseplaner

• Den tilsynsførende bemærker i sin til tilsynsrapport for skoleåret 2018/19, at vi har et højt fagligt niveau på skolen, men at der kan arbejdes på at løfte niveauet i historie og mundtligt dansk - isoleret set ud fra resultaterne af afgangsprøverne i 2018.

Evaluering af om undervisningen svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger
Der er fokus på, at undervisningen svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger på følgende måde:

• Der afholdes hyppige teammøder, hvor der er fokus på de enkelte elever og en tidlig opsporende indsats ift. personlige, faglige og sociale udfordringer. Dette gælder alle elever på skolen

• Skolens har i dette skoleår udviklet sin egen TKF-model til at understøtte dette arbejde med tidlig opsporende indsats

• Der var i skoleåret 2018/19 lektiecafe på skolen, hvor hver enkelt elev kunne få hjælp, der modsvarede vedkommendes behov og forudsætninger

• Små klassestørrelser bevirker, at der er en god lærer-elev-ratio, så den enkelte elev får meget lærerkontakt i den enkelte lektion og generelt rigtig god støtte i at nå sine mål

• Der kan med et stigende antal elever i klasserne opstå et gradvist større behov for løbende at sætte ind i forhold til at hjælpe elever med faglige udfordringer

• Der er ved skoleårets begyndelse udarbejdet en skriftlig plan for, hvordan skolens elever med særlige behov kan mødes der, hvor de er og flyttes hen i nærmeste udviklingszone via klasselærerens, teamets, specialundervisningslærernes, læsevejlederens og AKT-lærerens støtte. Skolelederen er tovholder på dette

• Vi har i dette skoleår stort set været i stand til at give vores elever med særlige behov den støtte, de har haft behov for med henblik på en stadig personlig, faglig og social udvikling - bl.a. i kraft af langt flere ressourcer til dette og i kraft af, at vi har løftet vores kompetencebehov i lærerflokken ved at påbegynde uddannelsen af en AKT-lærer, ligesom vi har holdt en del sparringsmøder med relevante eksterne samarbejdspartnere for at øge vores vidensniveau ift. elever med særlige behov Opfølgningsplan for det kommende skoleår Dette har skolen lært af evalueringen Overordnet set har vi lært, at vi lever op til vores mål, men at der også er plads til lidt forbedring:

• Skolens undervisning lever op til indholdet af læseplanerne, bortset fra SSF-emnet og evaluering af de enkelte forløb i de enkelte undervisningsfag

• Undervisningen i de enkelte fag og fagrækker kædes overordnet set sammen via den tilgang der er til undervisning blandt lærerne og de tiltag, der binder både fagene og fællesskabet på skolen sammen, dog savner vi som ledelse et større fokus på sang, musik og bevægelse i undervisningen

• Fagenes indhold udvikles tilfredsstillende, dog er der ifølge den pædagogiske tilsynsførende stadige udfordringer i forhold til undervisningen i mundtligt dansk og historie, hvis man alene ser det ud fra resultatet af Folkeskolens Prøver i maj-juni 2018.

• De praktisk musiske fag skal styrkes - også på baggrund af nye ministerielle krav fra 2019 om praksisfaglige valgfag i udskolingen • Undervisningen svarer stort til den enkelte elevs behov og forudsætninger, men kan forbedres lidt i 2019/20, hvorfor vi søger endnu mere støtte via PPL og har pr. 5.9. 19 fået tilsagn om at få den

• Vi vil være opmærksomme på at handle dynamisk og hurtigt ift. at støtte elever, der har faglige udfordringer - ikke mindst i lyset af at klassekvotienten vokser i og med skolen vokser Nye tiltag i skoleåret 2019/20 på baggrund af evalueringen fra skoleåret 2018/19 Det vurderes, at vi på baggrund af evalueringen skal iværksætte følgende ni tiltag med virkning fra skoleåret 2019/20: Evaluering som et fast element i undervisningen

• I forhold til årsplanerne for skoleåret 2019/20 er det en tydelig ledelsesmæssig forventning, at der i alle årsplaner for fagene skrives ind, at de enkelte delforløb hen over året evalueres samt at der beskrives, hvordan de evalueres

• Derudover er en tydelig ledelsesmæssig forventning, at der forud for alle skolehjem-samtaler afholdes individuelle mål- og evalueringssamtaler mellem klasselæreren og den enkelte elev. SSF-faget

• Der er fra august 2019 nedsat et SSF-fagudvalg, der skal arbejde med at beskrive, hvordan vi implementerer faget her på TKF

• To lærere sendes på SSF-kursus og der er i august 2019 afholdt et sparringsmøde mellem disse to lærere, ledelse og en ekstern ressourceperson for at sætte dette arbejde i gang

• Der planlægges en emneuge for 0.-7. klasse i uge 41 2019 med fokus på sundhed- og seksualundervisning samt familiekundskab, mens lærerne for 8.-9. klasse planlægger dette for disse klassetrin på et andet tidspunkt i skoleåret 2019/20. Læsning Selvom læse-niveauet er blevet løftet her i skoleåret 2018-19 set alene ud fra afgangsprøverne i 2018, vil vi på baggrund af evalueringsplanen fra 2017/18 (se hjemmesiden) fortsat have fokus på læsning og gør følgende tiltag indenfor dette felt:

• Fra august 2019 rulles vores læseårshjul ud, sådan at vi indfører en række diagnostiske test, læsekonferencer mellem hver dansklærer og læsevejlederen samt løbende opfølgning på den enkelte elevs og klasses læseudvikling. Dette er et kontinuerligt, fremadrettet og systematisk arbejde

• Ved morgenlæsebåndet tre gange om ugen sættes der fra skoleåret 2019/20 efter anbefaling fra den tilsynsførende én lærer på hver klasse. Her laves der decideret læsetræning med f.eks. 5-5-5 - læsning, oplæsning for læreren, brug af læsemakkere, læsemaraton osv. Dette fungerer allerede godt

• Efter anbefaling fra vores tilsynsførende har vi i indført et ”teaterring” med skolens klokke to minutter før læsebåndets begyndelse, sådan at eleverne sidder klar til at læse, når læsebåndet begynder 8.05 og dermed får læst i alle 15 minutter, der er læsebånd. Dette fungerer allerede optimalt. Mundtligt dansk og historie

• Når det bemærkes i den tilsynsførendes rapport for skoleåret 2018/19, at niveauet i mundtligt dansk og historie ligger under landsgennemsnittet, skal det her bemærkes, at resultaterne af prøverne på en lille friskole som vores vil svinge mere fra år til år end på en større skole. I maj-juni 2018 var der således kun tre elever, som gik i vores 9. klasse og aflagde folkeskolens prøver, hvorfor vi som ledelse mener, at udsvingene fra år til år bør ses i dette perspektiv, ligesom resultaterne af det enkelte års prøver også afhænger af hvilken elevgruppe, der har valgt at tage 9. klasse på skolen her

• I dansk arbejder vi med at udvikle faget ved, at vi her - ligesom i 5 andre fag - har nedsat et fagudvalg fra august 2019, der skal arbejde med den røde tråd i danskundervisningen på vores skole - herunder den mundtlige dimension

• I historie har vi fra skoleåret 2019-20 valgt at sætte flere forskellige lærere på historieundervisningen i udskolingen, således at der er andre fagkompetente lærere, man kan sparre med om sin undervisning og således ikke står alene som lærer inden for et fagområde på skolen. Musik, sang og bevægelse For at styrke undervisningen i musik, sang og bevægelse har vi indført følgende tiltag fra august 2019:

• Der er ansat en konservatorieuddannet musiklærer, der skal varetage næsten al undervisning i sang og musik

• I skoleåret 2018/19 blev der nedsat et musikudvalg bestående af skolens tre musiklærere og skoleledelsen med det formål, at arbejde med at styrke dette område

• Vi har indført to ugentlige musikmorgensamlinger for at styrke sang og musik i hverdagen for alle

• Vi har oprettet en musikprofil, hvor intentionen er, at al undervisning på sigt skal bære præg af, at der inddrages musik, sang og bevægelse i den almene undervisning

• Fra 1.-6. klasse udvides antallet af musiktimer fra 1 til 2 lektioner om ugen med virkning fra august 2019

• For 7.-9. klasse er der oprettet et to-årigt musikvalgfag, hvor der skal aflægges prøve efter 8. klasse

• Fra august 2019 har vi oprettet vores egen musikskole, hvor elever mod betaling kan få undervisning i sang og klaver på niveau med den kommunale musikskole. Musikskolen er fuldtegnet, og 12 elever følger undervisningen her

• I efteråret 2019 går ledelsen i gang med at beskrive taksonomier for udviklingen af musikprofilen år 1, 2 og 3.

• Det pædagogiske arbejde i 2. halvdel af skoleåret 2019/20 vil have fokus på musikprofilen og integration af sang, musik og bevægelse i den almene undervisning. De praktiske-musiske fag og valgfag

• Fra skoleåret 2019-20 har vi genindført undervisning i værksted for 5. klasse, ligesom 6. klasse har madkundskab tre lektioner om ugen mod tidligere 2.

• Alle elever i 0.-6. klasse modtager 2 ugentlige lektioners undervisning i faget håndværk og kunst.

• Fra august 2019 har vi oprettet følgende nye 2-årige valgfag for 7.-9. klasse for at styrke den praktiske-musiske dimension i undervisningen:

- Håndværk og design

- Madkundskab

- Musik

Eleverne får her undervisning i 2-3 lektioner om ugen gennem to år, inden de efter 8. klasse aflægger en prøve i faget, der også vægter den innovative og entrepenøragtige tilgang til fagene.

Elever med særlige behov
Der er ved begyndelsen af skoleåret 2019/20 lavet en udførlig plan for indsatsen i forhold til elever med særlige behov i skoleåret 2019/20. Her inddrages alle niveauer - eleven selv, forældre, lærere, AKT-læreren, læsevejlederen, specialundervisningslæreren, ledelsen, kommunale ressourcepersoner som fremskudt socialrådgiver, PPL-psykolog, talehørekonsulent, sundhedsplejerske, UU-vejleder, SSP og Familieafdelingen samt eksterne ressourcer som f.eks. familiecentre og Børne- og Ungepsykiatriske afdelinger i regionen. Der er i skoleåret 2019/20 givet støtte på 9 timer/uge eller derover til 4 elever, som der er udarbejdet en særlige individuel plan for - både i forhold til hvornår støtten gives, af hvem og hvordan.

Samlet set giver disse tiltag os i skoleåret 2019/20 mulighed for en fuldt tilfredsstillende og professionel indsats i forhold til vores elever med særlige behov.

Ekstra støtte til grupper af elever, klasser og lærere
Når det gælder elever med særlige behov og grupper af elever med særlige behov - af faglig, personlig eller social karakter, vil vi i skoleåret 2019/20 have et styrket fokus på at kunne sætte ind med dynamisk støtte i forhold til supervision, periodisk specialundervisning og/eller særlig støtte på en klasse i en periode, hvis vi som ledelse vurderer, at der er behov for dette. Således kommer supervisionen, sparring med AKT-læreren og den tætte ledelsesmæssige sparring dynamisk og hurtigt i spil tidligt i forhold til en elevgruppe/klasse/lærer/lærergruppe. Der er fra begyndelsen af skoleåret sat ekstra støtte ind i forhold til ekstra engelskundervisning i 8.-9. klasse, ekstra støtte i 1. klasse i emnetimerne, der har et højt aktivitetsniveau og i forhold til klasser, der har brug for sparring/støtte i form af klasseledelse og eller ekstra støtte i undervisningslektionerne.
 
Skolens værdigrundlag
Endelig vil vi i dette skoleår på lærerniveau, pædagogisk udvalgs-niveau og ledelsesniveau arbejde med, hvordan skolens værdigrundlag bliver mere synlig for eleverne i skolehverdagen.
 
Tidspunkt for den kommende evalueringsplan
Den kommende evalueringsplan laves i slutningen af skoleåret 2019/20 og i begyndelsen af skoleåret 2020/21. Den forventes at foreligge medio september 2020. Her skal der evalueres på følgende niveauer og følgende måder:

• Elevniveau - klasselæreren holder en individuel mål- og evalueringssamtale med den enkelte elev forud for skolehjemsamtalerne

• Klasseniveau - alle forløb evalueres i henhold til årsplanernes rammesætning af dette

• Skoleniveau - elevrådet evaluerer løbende undervisningsmiljøet og andre ting af betydning for hele skolen

• Lærerniveau - lærerne evaluerer løbende og ved årets afslutning tiltagene gennem drøftelser i fagudvalgene, i team og på de pædagogiske møder

• Pædagogisk udvalgsniveau - det pædagogiske udvalg evaluerer gennem en drøftelse ved årets slutning, om målene i forhold til de pædagogiske tiltag blev nået • Kompetencepersonniveau - skolelederen evaluerer løbende med AKT-læreren og klasselærerne, om målene for de enkelte elever med særlige behov nås, og med læsevejlederen, om de enkelte klassers niveau udvikles tilfredsstillende

• Supervisorniveau - skolens supervisor, souschefen, superviserer løbende (mindst 4 lektioner om året) lærerne og drøfter, om deres individuelle mål med undervisningen og deres lærerrolle nås, samt hvordan den enkelte fortsatte kan arbejde med at udvikle sin lærerrolle for at nå de overordnede mål med den enkelte elev og klassen ift. læseplaner og elevforudsætninger

• Ledelsesniveau - ledelsen evaluerer gennem drøftelse på de ugentlige ledermøder samt på enkelte årlige lederdage, om målene er nået - her medtages resultaterne af evalueringerne fra de øvrige niveauer, den tilsynsførende, skolestyrelsen og de aktuelle ministerielle krav.

Tange, medio september 2019.

Planen er udarbejdet af skoleledelsen på Tange Kristne Friskole bestående af:

Sara Hummelmose Hørning, souschef & Jens Kristian Lund Jensen, skoleleder

 

 

Evaluering og opfølgningsplan for Tange Kristne Friskole skoleåret 2017-18

 
Her evaluerer skolen selv, om den enkelte elev tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der følger de fastsatte mål, samt at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
 
Evaluering af den samlede undervisning
Evaluering af hvorvidt skolens undervisning lever op til indholdet af læseplanerne
Med henvisning til tilsynsrapporten for skoleåret 2017-18 konkluderer vi, at skolens undervisning lever op indholdet af læseplanerne.
 
Evaluering af om skolens undervisning i de enkelte fag og fagområder udgør den ønskede sammenhæng for eleverne på de enkelte klassetrin
På baggrund af lærernes samlede evaluering og skolelederens observationer vurderes det, at der er sammenhæng mellem fagene. Dette sikres bl.a. igennem:
• Lærerne tænker altid tværfaglighed og perspektiveringer til verden uden for faget ind i deres fagundervisning
• En årlig temauge - i dette skoleår helteugen, hvor eleverne var sammen i aldersintegrerede grupper og afslutningsvis evaluerede ugen ved at vise/prøve hinandens værksteder og kommentere på disse
• En årlig festuge, hvor alle klasser både i selv festugen og ugerne op til arbejdede i fælles proces med at skabe en forestilling, hvortil de havde lavet rekvisitter, arbejdet med kostumer, øvet oplæsning, drama, sang og skuespil. Det hele mundede ud i en fælles forårsfest for alle skolens elever, forældre og bedsteforældre, hvor eleverne kunne vise deres skuespil, sange og performances frem
• En årlig motionsdag med fokus på bevægelse og fællesskab på tværs af klasser
• En årlig fælles juleklippedag, hvor alle elever udsmykker klassen
• En årlig fastelavnsdag, hvor alle elever arbejder med deres egen udklædning op til dagen og deltager i en fælles fastelavnsfejring med at slå katten af tønden
• En ugentlig mentorlektion fra efterårsferien til påskeferien, hvor hver eneste elev på skolen har en fast mentor/mente fra en af de andre klasser, og hvor man i mentorpar og nogle gange lidt større grupper kaldet mentorfamilier arbejder med pier-to-pier-learning, hvor elever lærer af hinanden. Her er der blevet arbejdet med faglige og tværfaglige emner under guidning af en lærer, og elevernes evaluering af dette er, at det har været sjovt og udbytterigt
• To årlige klasselærerdage, hvor lærerne kan samle op og skabe sammenhæng i det, der er lært i de enkelte fag og fagrækker i den forgangne periode.
Lærernes evaluering er, at det er en succes.
 
Evaluering af udvikling af fagenes indhold
Der har været et særligt fokus på læsning i det indeværende skoleår. Lærerne har bl.a. udarbejdet en læsefolder med tips og anbefalinger til forældrene om, hvordan de kunne støtte op om læsningen derhjemme. Det er vores indtryk, at dette arbejdet har båret frugt, så stort set alle elever nu læser derhjemme de fleste dage. Vi er dog ikke kommet i mål med læsningen, da der stadig er en del elever med læseudfordringer.
 
Evaluering af om undervisningen svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger
Der er fokus på, at undervisningen svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger på følgende måde: - Der er udarbejdet en skriftlig plan for, hvordan skolens elever med særlige behov kan mødes der, hvor de er og flyttes hen i nærmeste udviklingszone via klasselærerens, teamets, specialundervisningslærernes, læsevejlederens og AKT-lærerens støtte - Der afholdes hyppige teammøder, hvor der er fokus på de enkelte elever og en tidlig opsporende indsats ift. personlige, faglige og sociale udfordringer - Der er lektiecafe på skolen, hvor hver enkelt elev kan få hjælp, der modsvarer vedkommendes behov og forudsætninger - Små klassestørrelser bevirker, at der er en god lærer-elev-ratio, så den enkelte elev får meget lærerkontakt i den enkelte lektion og generelt rigtig god støtte i at nå sine mål - Der er et par elever med særlige behov, der har brug for mere støtte, end det vi som skole er i stand til at give dem.
 
Opfølgningsplan for det kommende skoleår
Dette har skolen lært af evalueringen:
Overordnet set har vi lært, at vi lever op til vores mål på følgende områder:
- Skolens undervisning lever op til indholdet af læseplanerne
- Undervisningen i de enkelte fag og fagrækker kædes sammen via den tilgang der er til undervisning blandt lærerne og de tiltag, der binder både fagene og fællesskabet på skolen sammen
- Fagenes indhold udvikles tilfredsstillende, dog er der stadige udfordringer i forhold til en del elevers læsefærdigheder
- Undervisningen svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger med den undtagelse, at der er et par elever, der har brug for mere støtte, end skolen har ressourcer til at give dem.
 
Nye tiltag på baggrund af evalueringen
Det vurderes, at vi på baggrund af evalueringen skal iværksætte følgende to tiltag med virkning fra det kommende skoleår:
Læsning Vi skal have mere fokus på læsning og gør følgende tiltag indenfor dette felt: - Der ansættes i april 2018 en lærer med fuld læsevejlederuddannelse (med start august 2018) - Det pædagogiske arbejde for 2018-19 besluttes i lærergruppen at være læseevaluering - Det pædagogiske udvalg sætter som mål at lave en samlet læseevalueringsplan i løbet af skoleåret 2018-19
 
Fokus på elever med særlige behov
Der søges støtte hjem til at kunne hjælpe de par elever, som vi ikke har haft ressourcer til at støtte nok i skoleåret 2017/18. I slutningen af skoleåret 2017/18 fik vi besked om, at denne støtte tildels var blevet tildelt, og der ansættes i april (med start august 2018) en lærer til at varetage denne støtte, ligesom der laves en udførlig plan for, hvordan støtten skal udmøntes.
 
Tidspunkt for den kommende evalueringsplan
Den kommende evalueringsplan laves i slutningen af skoleåret 2018/19.
 
Jens Kristian Lund Jensen, skoleleder
 

 

Evaluering af skoleåret 2016/17

Fokuspunkter
Skolens egen evalueringsplan og resultater af evalueringen af skoleåret 2016/17 er delt op i tre hovedpunkter – lederskifte, undervisning og en sammenfatning.
 
Lederskifte
Den første januar 2017 skete der et skolelederskifte, og det har på et overordnet plan været et mål, at dette skolelederskifte skulle ske så gnidningsfrit som muligt. For at bevare så meget viden i organisation som muligt samt for at lette overgangen for den nye leder, har den afgående skoleleder bistået med sparring i en periode. Samtidig er der i løbet af det første halvår efter skolelederskiftet sket en uddelegering af opgaver, hvor skolens personale ansvarligt har påtaget sig nye delfunktioner. Og endelig har der fra ledelsens side har været fokus på at kommunikere bevæggrunde for de ændringer, der naturligt sker i organisationen ved et lederskifte, ud i personaleflokken.

 

Undervisning
En række overskrifter rammer skoleårets fokuspunkter ind, idet der har været fokus på inklusion, medier i undervisningen, naturdimensionen, kreativitet, anerkendelse, elevråd og en succesfuld overgang fra børnehave til skole.
 
Inklusion
I skoleårets løb har der været en vekselvirkning mellem støtte på klassen og ekstratimer for de elever, der har brug for et ekstra løft. Således har alle hold haft en ekstra ugentlig lektion i dansk i forhold til forrige skoleår. Nogle årgange har haft en lektion med benævnelsen superdansk, hvor elever med et særligt behov for støtte i dansk har fulgt en intensiv undervisning målrettet netop dem. Sideløbende med dette har læsevejlederen anvendt diagnostiske prøver til at afdække elevernes behov i dansk, hvorefter disse elever har fået intensiv undervisning i læse- og stavestrategier to gange om ugen.
 
Medier i undervisningen
I kraft af lærerstabens høje it-faglige niveau er der også blevet undervist i og med medier som en naturlig del af skolehverdagen. Det er således en integreret arbejdsmåde for eleverne at bruge elektroniske platforme for kommunikation af undervisningsindhold, forholde sig åbent og kritisk til medier samt at producere film i undervisningen som en måde at dokumentere og formidle erhvervet viden på.
 
Naturdimensionen
Naturdimensionen spiller en stigende rolle på skolen. Alle elever løber en tur i skoven to morgener om ugen, alle elever er ude på skolens store naturgrund i alle pauser og endelig arbejdes der med, at eleverne bevidstgøres om at forvalte naturen og skolens nærmiljø på en ansvarlig måde. Dette forvalteransvar arbejdes der med at styrke ved, at klasserne hver uge på skift indsamler skrald i nærområdet og undervises i affaldssortering. Endelig etableres der i foråret 2017 en lille skolehave, hvor eleverne som en del af undervisningen i natur/teknik og naturfag etablerer en lille have, som de selv passer – sådan at dette praktiske arbejde indgår i et samspil med den teoretiske undervisning i faget.
 
Kreativitet i undervisningen
Der arbejdes på mange måder med kreativiteten i undervisningen. Det gælder bl.a. i ugerne op til skolens forårsfest, hvor alle klasserne på hver deres måde arbejder med at bidrage med forskellige kreative indslag til aftenen – det være sig skuespil, kortere dramatiseringer, flash mob, sange, velkomst og andre indslag. Det gælder også i den daglige undervisning – både når eleverne undervises i forskellige klassiske værkstedsfag som madkundskab, musik, håndværk og design samt billedkunst – og når der arbejdes med tværfaglige æstetiske læreprocesser, hvor eleverne selv er med til at skabe betydning i den læreproces, de er en del af. Det kan f.eks. være, når en klasse laver et projekt, hvor eleverne tapper birkesaft i løbet af foråret, taler om processen og dokumenterer den, inden de til sidst laver en række slides, hvor de fortæller om arbejdsgange og resultater – sådan som det skete her i det tidlige forår.
 
Anerkendelse
Børn er forskellige, og det værdsættes på friskolen. Særligt blandt de yngre årgange er der arbejdet målrettet med at anerkende hinanden for at være dem, de er. Det sker, både når der i en klasse arbejdes bevidst med at synliggøre de følelser, de enkelte børn går ind til undervisningen med – og at det er ok, at have disse forskellige følelser – og det sker også, når der i en anden klasse arbejdes med at rumme andres anderledes adfærd og inkludere alle i fællesskabende lege. Et tredje tegn på dette er skolens ensomhedsbænk, hvor elever, der føler sig ensomme, kan sætte sig, hvis de vil signalere dette og måske vente på, at en anden ensom elev eller en lærer kommer og sætter sig ved siden af dem.
 
Elevråd
Skolens elevråd drøfter elevernes ønsker på et ugentligt møde. Her bliver der også diskuteret, hvilke initiativer elevrådet skal tage for at fremme det, rådet beslutter. Elevrådets fokus har ikke alene været at skabe værdi for skolens elever, men også for den omverden, der omgiver skolen. Således har elevrådet gennem arbejdet med at lave en skolebod skabt et økonomisk overskud, som det har valgt at donere til hospitalsklovnene på Regionshospitalet i Viborg. Overgang fra børnehave til skole Det har også været et mål i dette skoleår at skabe en succesfuld overgang fra skolens børnehave til skolen. Det er bl.a. sket gennem sfo’ens og børnehavens uformelle eftermiddagsaktiviteter sammen, og det sker i løbet af forsommeren gennem en række besøgsdage, hvor de kommende 0. klasser er på besøg på skolen, hvor de prøver at få en række skoledage for at blive trygge ved den hverdag, der venter dem efter sommerferien.
 
Sammenfatning
Det er sammenfattende medarbejdernes og ledelsens evaluering, at skolen understøtter elevernes forståelse af det at leve i et demokratisk samfund samt lærer dem at blive en aktiv og ansvarlig del af et demokrati. Denne selvevaluering sammenholdt med den tilsynsførendes erklæring og resultater fra FP (Folkeskolens Prøver) – begge kan findes her på hjemmesiden – understreger endvidere den vurdering, at friskolen fuldt ud er på niveau med eller over folkeskolen på de enkelte klassetrin og i forhold til kompetencemålene efter 9. klassetrin.
 
April 2017
Skoleleder Jens Kristian Lund Jensen

 

Evalueringsplan 2017-18

Evalueringsplan 2018-20

Tange Kristne Friskole, Husbondvej 39, 8850Bjerringbro, tlf 8665 9211, tkf@fkf-skoler.dk
Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk